mandag den 7. oktober 2013

Så er vi til teoriundervisning og er i gang med den skriftlige eksamen. Der er dyb koncentration og alle bestod teorieksamen. Der kom en del nye guldkorn frem, som kan bruges fremover til andre dyk end cave dykning.

 Så er der tid til middagsmad og hele gruppen er taget på den lokale diner.

 Efter en velfortjent middagspause, er der gennemgang af udstyret, hvor instruktørerne gennemgår udstyret og godkender det til vores kursusdyk. Ikke de helt store ting blev påpeget, men en del pros og cons blev gennemgået ved at have de forskellige udstyrskonfigurationer. Nogle konfigurationer, som er hensigtsmæssige til koldvandsdykning mm og andre til varmtvandsdykning og huledykning.

Vores instruktør Jim og Reggie gennemgår konfigurationen af deres udstyr og fortæller om, hvorfor de har den konfiguration, som de har. Eksempelvis nyt er at dykke med lygten i højre hånd og have tørdragtsslangen på højre førstetrin og ikke venstre, som vi normalt vil have det konfigureret.

Så der udstyret gennemgået og det er tid for at fylde vores dobbelt 17 flasker. De er godt nok lidt store og tunge. Der bliver vist ikke brug for at have bly på.

Efter første dag med teori, eksamen og udstyrsgennemgang, afslutter vi dagen med en god middag på den lokale kina restaurant.
Tilbage i Hotel California, foretages der små ændringer på udstyret inden vi skal have 4 dyk i Ginnie Springs i morgen.
Her er et videoklip fra Devils Eye, Ginnie Springs: http://www.youtube.com/watch?v=mfpZXj5Sr-s

Ingen kommentarer:

Send en kommentar