lørdag den 5. oktober 2013


Her på Easy Dives blog vil vi dagligt opdatere om Easy Dive gruppetur til Florida, hvor vi skal tage Full Cave kursus og opleve lidt af det, som Florida har at byde på.
 

Alt er pakket og vi er gang med check in i Aalborg Lufthavn ved 4:30 tiden om morgenen. Da vi medbringer stort set alt dykkerudstyr selv, har vi købt ekstra bagagevægt og dermed mulighed for at medbringe 2 check in bagage hver.  



Så er vi mellemlandet i Amsterdam efter en fin tur fra Aalborg med KLM. Der slappes af inden den lange flyvetur til Atlanta.


Så er vi kommet om board på flyet og der er høje forventninger til turen og dykkene og stemningen er i top. Læg mærke til vores fine tour t-shirts.


Så forlader vi efterårskolde Europa med kursen mod Atlanta city og derefter High Springs i Florida. Vejrudsigten for Florida siger ca. 30 grader og solskin. Det er noget vi kan lide.


Anders læser Cave teori og laver eksamen. Spændende og lærerigt læsning. Vi ser alle frem til at
bruge teorien i praksis i hulerne.


Vel ankommet til Atlanta og venter på bagagen. Altid spændende om al bagage er kommet frem, når du der er for mange penge i dykkerudstyr og det er noget, som er essentiel for turen.


Så har vi fået udleveret den lejede bil hos Hertz. En fin Dodge van med masser af plads indtil
videre. Det bliver først spændende, når vi skal have vores eget dykkerudstyr samt 8 dobbeltsæt og 8
stageflasker med også.


Turens første gourmetoplevelse sker på Wendy's med en fin Baconator menu. Det gik lige i blodet og vi blev enige om, vi ikke vil leve af junk food alle 14 dage.

Så er vi efter ca. 6 timers kørsel ankommet til vores fine hus, der hedder Hotel California. Kæmpe hus med 5 soverum, 2 store køkkener mm. Rigtigt fint sted. Bliver spændende at se, hvordan
omgivelserne ser ud i dagslys.
Ankomsten fejres med en velfortjent øl, inden vi alle godt trætte smutter i seng til lyden af cikader, aircondition mm.


Stuen med de bløde møbler, som helt sikkert vil blive brugt flittigt, når vi godt trætte kommer hjem fra dagens dyk og kursus.


Store fine soveværelser med rigelig plads til alle. Vi har hver vores eget soveværelse.
Ser frem til hvad dagen bringer i morgen, hvor vi skal hilse på vores instruktør, se dykkercentret mm.

God nat og sov god.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar